Autisme og autismespektret er forbundet med en række forskellige neurologiske lidelser, som normalt komplicerer livet for den syge. Spektret af autisme omfatter forskellige faktorer, der påvirker evnen til at fungere, som kan variere individuelt med store forskelle. Selv helt raske mennesker er meget forskellige på mange måder, og det samme gælder for autister. Alle har deres egne individuelle træk og måder at opleve verden på.

Nogle af dem, der er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse, er i stand til at leve selvstændigt, mens nogle har brug for hjælp til at overleve i hverdagen hele livet. En autists behov for hjælp kan variere, f.eks. afhængig af livssituation, alder og støttetiltag. (1)

Ordet spektrum refererer til variationen og intensiteten af symptomer, der opstår fra lidelser. Autismespektrumforstyrrelser genkendes meget oftere hos mænd end hos kvinder. Ud af hele befolkningen i Finland lider mindre end én procent (0,7%) af befolkningen af autisme. Det vides endnu ikke præcist, hvad der forårsager forskellene i prævalens, men det menes at være relateret til biologiske forskelle mellem kønnene. (2)

Træk af autisme

Autisme påvirker en persons måde at opleve og sanse miljøet på. Det meste af tiden adskiller en autists interaktion og kommunikation sig fra “normal”, så at sige.

Fællestræk for autister er f.eks. vanskeligheder med at lede egne aktiviteter, vanskeligheder i sociale situationer (kommunikation), en anderledes måde at fortolke og fornemme situationer på samt følsomhed over for nervesystemoverbelastning og stress. Funktionerne varierer dog fra sag til sag. (1)

Autismetræk omfatter også områder, der kan manifestere sig som exceptionelt talent, såsom evnen til at være opmærksom på detaljer og løse selv vanskelige gåder. Ud over dem kan autister have fremragende koncentration og en klar forståelse af rigtigt og forkert. (1)

Fællestræk for autister er vanskeligheder med at kontrollere egne aktiviteter, kommunikationsbesvær og følsomhed over for nervesystemoverbelastning og stress.

Autismespektrumforstyrrelser

Autismespektrumforstyrrelser (Autismespektrumforstyrrelser, dvs. ASD) og relaterede hjerneudviklingsforstyrrelser bliver tydelige på et tidligt tidspunkt. Karakteristika og udfordringer i funktion af autister kan variere betydeligt.

Liste over autismespektrumforstyrrelser:

• Autisme
• Aspergers syndrom
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse (atypisk autisme)
• Gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke specificeret (PDD-NOS)
• Rett syndrom
• Disintegrativ udviklingsforstyrrelse (Hellers sygdom)

Der er ikke kun én klar årsag bag lidelserne, men flere biologiske faktorer påvirker den. Selvom de nøjagtige årsager endnu ikke er identificeret, har arvelige faktorer under alle omstændigheder indflydelse på udbredelsen af lidelsen. Ifølge aktuelle data er 65-90 procent af autismespektrumforstyrrelser arvelige. (2)

I hele befolkningen observeres autismespektret hos omkring 1 procent af mennesker. I de udviklede lande er tallet højere (1,5 %) og er næsten fordoblet på 10 år. (3)

Aspergers syndrom

Autisme-relaterede diagnoser er blevet mere specifikke. Engang tænkt som en sjælden barndomssygdom, er Aspergers syndrom nu klassificeret som en livslang sygdom. Det pågældende syndrom er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger og blev introduceret i Finland i 1990’erne.

Aspergers syndrom og autisme er nu klassificeret som en del af autismespektrumforstyrrelsen, og disse termer er blevet fjernet fra klassifikationen (ICD-11 og DSM-5). Autismespektret defineres fra sag til sag fra mild til svær. (3)

Symptomer på autisme

Autisme-relaterede symptomer opstår normalt allerede i den tidlige barndom, inden for de første tre års alderen. Nogle gange bemærkes symptomerne først i førskolen eller senere. Et autistisk barn har normalt svært ved at forstå verbal og non-verbal kommunikation. Ofte har det også vist sig at være en udfordring at opretholde øjenkontakt. (2)

Symptomerne relateret til autisme kommer derfor især til udtryk i sociale situationer og interaktioner med andre. Lidelsen kan omfatte visse gentagne adfærd og særlige interesser, som en autistisk person let bliver fordybet i. Hver person, der lider af autismespektrumforstyrrelser, har deres egne karakteristika, og nogle kan leve meget selvstændigt, mens andre kan have et stort behov for hjælp til hverdagens opgaver. (2)

De mest almindelige symptomer relateret til autismespektrumforstyrrelse

• Svært ved at forstå andres følelser og tænkning
• Udfordringerne ved at starte og vedligeholde en samtale
• Vanskeligheden ved at arbejde i en gruppe
• Svært ved at acceptere nye situationer og forandringer
• Undgå øjenkontakt
• Lidt brug af tegnsprog og ansigtsudtryk
• Besvær med at danne varige venskaber. (4)

Det er også muligt, at symptomerne først bemærkes senere i livet, når presset i arbejdslivet eller efteruddannelsen stiger. Potentielle lidelser bør også diagnosticeres af voksne, så arbejde, studier og de nødvendige tiltag i forbindelse med rehabilitering kan planlægges på den nødvendige måde, og risikoen for at blive marginaliseret kan forebygges. (3)

At få stillet diagnosen autismespektrumforstyrrelse er en proces i flere trin, der udføres sammen med hjælp fra en ekspert læge. Forskellige tests, undersøgelser og samtaler er nødvendige for diagnosen.

Autisme test

Selvom symptomerne på autismespektrumforstyrrelser sædvanligvis viser sig på et tidligt tidspunkt, er der ikke fastsat nogen specifik aldersgrænse for dens definition. Det er muligt at stille diagnosen selv for en voksen, og til det findes der test, der understøtter definitionen af autisme. (5)

Hvis du har mistanke om en autismespektrumforstyrrelse hos dig selv eller en af dine nærmeste, er den generelle anbefaling at søge lægekonsultation og forberede dig til aftalen ved at tænke over og nedskrive alle de observerede træk, der er klassificeret som autismespektrum, som forekommer i hverdagen. Lægen har mulighed for særskilt at rekvirere en tid hos en neuropsykolog, hvor sagen kan undersøges nærmere ved hjælp af forskellige undersøgelser. (5)

At få en officiel diagnose er en proces i flere trin og sker normalt med hjælp fra en læge, der er fortrolig med emnet, gennem forskellige undersøgelser og samtaler. Derudover kræver diagnosen ofte også, at man interviewer nære personer, går til psykolog og behandler. I studierne er der særligt fokus på funktionsevne, kommunikation, samspilsevner og interesser gennem livet. Skoleattester, fødselsjournaler og andre dokumenter relateret til vækst og udvikling bør medbringes for at lette processen, da omfattende undersøgelser for at stille en diagnose ofte kræver meget tid. (5)

Screening

Der er forskellige tests og screeningsværktøjer til at understøtte diagnosen af autismespektrumforstyrrelser. Udfyldelse af skemaet kan lette lægens arbejde og fremskynde diagnosen.

I nedenstående links kan du finde screeningsskemaer til støtte for definitionen af autisme hos børn og voksne.

Digital CHAT-evalueringsformular (på finsk)

Digital M-CHAT-R udvidet evalueringsformular , (på finsk)

AQ-10-screeningsskemaet beregnet til voksne kan være behjælpelig på lægekontoret, når man skal vurdere behovet for yderligere tests for at stille en eventuel diagnose hos en voksen, der ikke har store indlæringsvanskeligheder.

AQ-10 evalueringsskema til identifikation af autismespektret hos voksne

ASSQ-screeningsskemaet, designet til forældre til børn, kan afklare og være behjælpelig ved diagnosticering af autismespektrumforstyrrelser.

ASSQ vurderingsskema til forældre

GQ-ASC-screeningsformularen nedenfor er designet til at identificere autisme-relateret adfærd og evner hos cis- og transkvinder.

GQ-ASC vurderingsskema (cis- og transkvinder)

Et autistisk barn driver let til kun at spille sine egne spil. I et autistisk barns adfærd observeres også ofte mangler i forhold til sproglig udvikling og øjenkontakt.

Et autistisk barn

Nogle autistiske børn klarer sig godt selvstændigt, mens andre kan have brug for daglig støtte. I værste fald kan et autistisk barn også udfordre livet for barnets pårørende markant. (1)

Ud over genetik er der også fysiologiske faktorer involveret i manifestationen af autisme. Opdragelse har ikke vist sig at have en sammenhæng med forekomsten af autisme. (1)

Autisme kan forekomme hos et barn meget tidligt, før 1 års alderen. Generelt bemærkes mangler i autistiske børns adfærd, f.eks. i øjenkontakt, sprogudvikling og måden, de leger med andre børn på. Barnet kan også have en anden måde at besvare spørgsmål og udtrykke følelser på. Et autistisk barn kan nemt blive irriteret og glide ud for kun at spille sine egne spil. Vigtigheden af velkendte og gentagne rutiner understreges hos et autistisk barn. (6)

Autisme behandling

Autismespektrumforstyrrelser er medfødte, og der er endnu ikke opfundet nogen helbredende behandling.

I den reviderede sygdomsklassifikation er autisme i dag ikke opdelt i separate diagnoser og f.eks. Aspergers syndrom, en mild form for autisme, betragtes nu som en del af autismespektrumforstyrrelsen.

Selvom der ikke findes nogen kendt kur mod autismespektrumforstyrrelser, kan dens symptomer lindres, og den individuelle udvikling kan understøttes med for eksempel ergoterapi og taleterapi. Derudover er det vigtigt for et autistisk barn og dets forældre at acceptere den fremherskende situation og lære at leve med de personlighedstræk, der er forbundet hermed. (7)

Hvis symptomerne udfordrer hverdagen markant, er det værd at drøfte sagen sammen med en sagkyndig neuropsykolog, med hvem behandlingen af situationen og behovet for forskellige former for støtte kan tilrettelægges på en hensigtsmæssig måde. Normalt foregår støtte og rehabilitering i samarbejde med børnehave, sundhedspleje eller skole. (7)

Styringen af egne handlinger og udviklingen af hjernen fortsætter indtil mindst 25-års alderen. Symptomerne relateret til autismespektret kan falde efter voksenalderen, hvis barnet får den nødvendige støtte undervejs og deltager i et rehabiliteringsprogram. I nogle tilfælde kan symptomerne ved hjælp af vellykket genoptræning og støtte falde så meget, at den tidligere diagnose ikke længere stemmer overens med billedet af symptomerne. (7)

Autismespektrumbehandling med CBD

Symptomer på autismespektret behandles i øjeblikket også med CBD-produkter såsom CBD-olie og CBD-kapsler. Denne alternative og naturlige behandlingsform har spredt sig over hele verden i popularitet, når flere læger og forældre til autistiske børn offentligt har delt deres positive erfaringer og resultater relateret til behandlingen af autisme.

Nogle undersøgelser har vist, at cannabinoidprodukter reducerede antallet og/eller intensiteten af symptomer forbundet med autismespektret, herunder hyperaktivitet, selvskade, søvnforstyrrelser , følelser af vrede, angst , irritabilitet, rastløshed , psykomotorisk agitation, aggression og depression .. Derudover observerede de forbedringer i kognition, sensorisk følsomhed, opmærksomhed, social interaktion og sprog. De mest almindelige bivirkninger var søvnforstyrrelser, rastløshed, nervøsitet og ændringer i appetit. (8)

Især for mindreårige bør sikkerheden ved at bruge CBD altid vurderes fra sag til sag sammen med en ekspert læge.

CBD er næppe et universalmiddel, der helbreder lidelsen fuldstændigt, men for mange ser det ud til at være en væsentlig hjælp til hverdagens funktion og til at lindre symptomerne. Læs mere i næste afsnit om, hvordan det endocannabinoide system og autisme hænger sammen.

Endocannabinoidsystemets rolle i autisme

Næsten alle dyrs vitale funktioner styres og afbalanceres af et internt cannabinoidsystem. Det er kun fraværende hos insekter og protozoer. Kompliceret endocannabinoid system består af et netværk af receptorer, der dækker hele kroppen, og som er påvirket af neurotransmittere. Det er kendt for at påvirke og regulere f.eks. hjerne, nyre, lever og immunsystems funktion. (9)

Baseret på nye beviser har mennesker med autismespektrumforstyrrelse anandamid mængden fundet at være lavere end i en rask kontrolgruppe. Anandamid er et endocannabinoid, også kendt som lykkemolekylet, eller intern cannabinoid, og baseret på dette forskningsresultat kan det interne cannabinoidsystem og cannabinoidernes ubalance have en effekt på lidelsens manifestation. (10)

Autisme-relateret lidelse er også blevet forbundet med mængden af oxytocin i kroppen. Oxytocin, også kendt som kærlighedshormonet, er et neuropeptid bestående af aminosyrer, der udtrykkes i pattedyr og fungerer som et budbringer og hormon. Oxytocin produceres i hjernens hypothalamus, hvorfra det passerer gennem hypofysen ind i blodbanen. I dag ved man, at oxytocin spiller en væsentlig rolle i f.eks. i dannelsen og opretholdelsen af tilknytningsforholdet mellem barnet og dets forældre. Ud over det er oxytocin også forbundet med sociale, følelsesmæssige, kognitive funktioner. Da produktionen af oxytin også reguleres af det interne cannabinoidsystem, kan du fra CBD og nogle andre af cannabinoider være nyttig i forbindelse med dens normale produktion. (11)

Forskere mener, at interaktionen mellem anandamid og oxytocin og korrektion af deres mangeltilstande relateret til autisme kunne give lindring ved behandling af symptomerne (11).

Det interne cannabinoidsystem ser også ud til at spille en vigtig rolle i forhold til sociale interaktionsevner og følelser, som CBD og visse cannabinoider kan aktivere. Ved at påvirke receptorerne i dette kropssystem kan det også have en effekt på at lindre symptomerne på autisme.

THC og autisme

Selvom forskning stadig er i gang, er der tegn på, at THC-cannabinoid kan reducere interne anandamidkoncentrationer i kroppen. Koncentrationerne af anandamid er allerede lave hos mennesker med autisme, så det bør undgås kontinuerlig brug af THC. Angst er også et almindeligt symptom forbundet med autisme, og THC og THCV kan gøre det værre for nogle. Forsøgene er dog lavet på rotter og med stærke THC-holdige cannabisprodukter, så hvordan det påvirker mennesker er endnu ikke helt forstået.

Generelt i CBD-olier er sporene af THC minimale nok til at være skadelige for anandamidniveauerne. At forstå problemet kompliceres også af det faktum, at fuldspektrum CBD-produkter ifølge undersøgelser er tilbøjelige til bivirkninger (se Entourage effekt) er derfor mere effektive mod mange sygdomme og ubalancer i kroppen end isolerede cannabinoider (isolater). Fuldspektret betyder, at slutproduktet også indeholder THC, dog ofte kun i meget små mængder.

Hvis du overvejer CBD-produkter til behandling af en autismespektrumforstyrrelse og ønsker produkter, der indeholder så lidt THC som muligt, bør du overveje CBD-produkter aktiveret ved opvarmning, fordi deres THC-koncentrationer normalt er væsentligt lavere. Se mere om, hvordan opvarmning fungerer decarboxylering påvirker slutproduktet.

Referenties

1. Autismeforeningen. 2022. Grundlæggende information om autisme. https://autismiliitto.fi/autismi/perustietoa-autismista/. Henvist den 12/09/2022
2. Sundhedshus. Autisme og autismespektrumforstyrrelser. https://www.terveystalo.com/fi/tietopaketit/autimi-ja-autismikirjon-hairiot/#Mit %c3% a4 %20on% 20autismin%20kirjo . Henvist den 12/09/2022
3. Hanna Raaska & Raija Vanhala. 2020. Medicinsk tidsskrift. Hvorfor og hvordan ændres de diagnostiske kriterier for autisme? https://www.laakarilehti.fi/tieteessa/katsausartikkeli/miksi-ja-miten-autismin-diagnostiset-kritierit-muuutuvatt/?public=7fcf41d96a001eee7da91094299e5b86 . Henvist den 08/12/2022
4. Mielenterveystalo.fi. Autismespektrumforstyrrelser (ASD). https://www.mielenterveystalo.fi/lapset/ammattilaisille/hairiot/autismikirjon_hairiot/Pages/autisimikirjon_hairiot_ASD.aspx. Henvist den 13/09/2022
5. Autismeforeningen. 2022. Diagnosticering af autismespektret. https://autismiliitto.fi/autismi/diagnosointi/. Henvist den 13/09/2022
6. Autismeforeningen. 2022. Autisme i forskellige faser af livet. https://autismiliitto.fi/autismi/autismikirjo-eri-elamanvaiheissa/. Henvist den 09/04/2022.
7. Pekka Räisänen & Ulla Boshkov. Autisme hos et barn. https://www.mehilainen.fi/lasten-mehilainen/autismi-ja-autismikirjo. Henvist den 13/09/2022
8. Estácio Amaro da Silva Jr. og andre 2022. Trends Psykiatri Psykother. Cannabis og cannabinoidbrug i autismespektrumforstyrrelse: en systematisk gennemgang. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34043900/. Henvist den 15/09/2022
9. Ethan Russo. 2015. Phytecs. Introduktion til det endocannabinoide system . https://www.phytecs.com/wp-content/uploads/2015/02/Russo-Introduction-to-the-Endocannabinoid-System-corr-January-2015.pdf . Henvist 14.09.2022
10. Debra S. Karhson et al. 2018. Molekylær autisme. Plasmaanandamidkoncentrationer er lavere hos børn med autismespektrumforstyrrelse.https://molecularautism.biomedcentral.com/articles/10.1186/s13229-018-0203-y. Henvist den 15/09/2022
11. Don Wei et al. 2015. Pnas. Endocannabinoid signalering medierer oxytocin-drevet social belønning. https://www.pnas.org/doi/full/10.1073/pnas.1509795112 . Henvist den 15/09/2022